Castor olie til hår og hud

Olie til hår og hud

    Anbefalet til

  • Hårpleje
  • Hudlidelser
  • Hudpleje
  • Velvære

Der kan være mange gode grunde til at bruge naturlig olie til håret og til huden. Det gælder også ricinusolie, kendt som castorolie. Det har vist at give et flot hår og sund hud!

Her kan du læse om castor olie (ricinusolie) samt andre naturlige olier uden kunstig kemi. Hvad kan du egentlig bruge castor olie og andre planteolier til?

Desuden giver vi dig opskriften til en god hårkur – og hvordan du anvender olierne. Vi har gjort det nemt for dig, og fundet de bedste olier til hår og hud. Velkommen til.

Hvor kan du købe ricinusolie billigst?

Prissammenligning af ricinusolier fra billigste helsebutikker

Ricinusolie og olier til hår og hud

Ricinusolie og andre naturlige olier til håret og huden har historisk været anvendt til pleje og behandling flere tusinde år tilbage. Forskning har længe søgt efter at kortlægge planteoliernes unikke egenskaber til brug i medicin og kosmetik.

Ricinusolien har mange medicinske og plejende egenskaber.

Olien indeholder omkring 90 % ricinoleic acid. Denne umættede fedtsyre virker som et fugtighedsbevarende stof (humectant), der fugter hud og hår.

Desuden har et studie vist, at den kan have hårvækst fremmende egenskaber. Oliens indhold af hhv. linoleic acid samt linolenic acid virker bl.a. sårhelende, anti-inflammatorisk og celle-reparerende, hvorfor olien er specielt god til sårheling, forskellige hudlidelser, akne, ar, rynker og skadet hår.

Indholdet af Oleic acid sikrer oliens optagelse (permeability enhancer) i huden. Dette stof giver også olien den fordel, at den i kombination med andre olier styrker deres optagelse og derved oliernes egenskaber. Læs mere om ricinusolie og hvad den kan bruges til her.

Mange naturlige olier anvendes i dag i forskellige cremer og kosmetikprodukter, men er markedsført under et andet produktnavn. Ricinusolien er meget udbredt som indhold i kosmetik og cremer grundet dens gode egenskaber og fede konsistens.

Vi anbefaler økologiske, 100 % rene, og koldpresset olier uden ftalater, konserveringsmidler og parfume. Læs nedenfor hvilke olier der er bedst til huden og til håret, og hvilke vi anbefaler.

Ricinusolie til huden

Ricinusolie er en god fugtgivende olie til huden. Udover at tilføre glans, har den en række andre gavnlige egenskaber. Fx er den også god mod inflammatoriske hudlidelser som psoriasis da den modvirker betændelse.

Olien er også ideel til strækmærker, skadet hud, sår og mod rynker. I forhold til rynker er der lavet mange undersøgelser omkring hybenpulver og hybenkerneoliens virkning.

Alle ricinusoliens egenskaber har vi skrevet mere uddybende om under artiklen om ricinusolie.

Lider du af en bestemt hudlidelse anbefales det at undersøge, hvilken olie der bedst afhjælper den specifikke problematik. Nogle olier er gode til tør hud, andre til sensitiv hud osv. Se vores guide.

Hudolier generelt

Det er svært at komme med en generel anbefaling til en god hudolie, da behovet er individuelt. Din hud kan have brug for nogle bestemte fedtsyrer, mineraler eller vitaminer afhængig af din hudtype og problematik. Til hyppig brug bør du overveje en hudolie med comedogenic rating under 4.

Vi har lavet en guide af olier og inddelt huden i 3 kategorier: tør hudnormal huduren hud. Til disse hudtyper kan anvendes:

(klik på olien for at læse om olien)

Generelt kan du vælge at bruge økologiske og 100 % naturlige produkter uden kunstige tilsætningsstoffer. Det er nemt at lave sin helt egen olie til håret eller huden fra bunden. Vi guider dig.

Inden vi går videre først lidt vigtig info.

Hver naturlig olie er sammensat forskellig, og har hver deres egenskaber. Disse egenskaber kan du finde ud fra nedenstående skema fra et stort videnskabeligt studie. Her har man kortlagt forskellige oliers indholdstoffer – fedtsyrer og vitaminer. Det kan bruges som et opslagsværk, når man skal beslutte hvilken olie man har brug for.

Har man et ar eller sår kunne man se under “Skin barrier repair” samt “Wound healing“. Her bidrager hhv. linoleic acid samt oleic acid, der er nævnt i hver kategori. Ricinusolie indeholder begge stoffer i gode mængder, hvorfor den olie måske kan bruges til sårheling og arvæv.

Konklusion: Kender du sammensætningen af en naturlig olie kan du bruge skema’et til at vælge den rette olie til dit behov.

Skema: Her ses forskellige planteoliers indholdsstoffer og hvordan de hver især bidrager til huden. Det er et komplekst samspil. Kilde: MDPI

Oversigt-over-planteoliers-egenskaber-på-huden-Anti-Inflammatorisk-og-reperation

Ricinusolie sammensætning

Navn

Ricinoleic acid (FFAs)

Linoleic acid

Oleic acid

α-Linolenic acid

Stearic acid

Palmitic acid

Dihydroxystearic acid

Andre
Antioxidanter
Gallic acid
Quercetin
Mineraler
Magnesium
Kalium
Calcium
Andre

Indhold%

85–95(90)

2 – 6 (4,2)

1 – 5 (3)

0,5 – 1

0,5 – 1

0,5 – 1

0,3 – 0,5

0,2 – 0,5

70 mg/g
42,06μg/mL

Skema: Ricinusolien er sammensat af en lang række fedtsyrer, hvoraf ricinoleic syre udgør 85-95 %. Kilde Wikipedia + Springer Nature

Der findes mange forskellige naturlige olier der er gode til huden. Vi kommer ind på nogle af disse olier senere i artiklen. Er du interesseret i at vide endnu mere om vegetabilske og æteriske olier, og hvad de hver især kan bruges til – så anbefales denne bog.

Castor olie til håret

Castor olie til håret er de senere år, specielt i udlandet, blevet et populært naturligt hjælpemiddel til hårvækst, tykkere hår (øjenbryn, øjenvipper), flottere hår og problemer med hovedbunden. Dette skyldes oliens unikke sammensætning.

Der er mange brugere der skriver, at håret vokser hurtigere, bliver tykkere og mere fyldigt ved brug af denne olie. Men kan castor olie til håret virkelig påvirke håret til vækst?

Et studie fra 2015 har vist at ricinoleic acid, som udgør 90 % af castor olie/ricinusolien, kan have gode egenskaber til at skabe hårvækst. Det har ikke været muligt at finde andre studier i forhold til oliens potentiale til hårvækst.

Vi anbefaler, at læse mere om hårtab og behandling i artiklen om rosmarinolie.
Studier viser at ricinusolie giver håret mere glans og fugt. Ricinusolie og andre olier har også vist gode egenskaber til pleje og behandling af hud og hår. 1

Hvordan får du et sundt og flot hår med castor olie?

Castor olie til håret er særlig velegnet til at blødgøre, bevare fugt og styrke dit hår og hovedbund. Derfor vil særligt folk med tør hovedbund og hår have gavn af castor olie.

Der findes utallige opskrifter på nettet til, hvordan du laver den bedste olie til et flot og sundt hår og hovedbund. Fælles for disse opskrifter er at de ofte blander castor olie med en anden vegetabilsk eller æterisk olie. For eksempel økologisk olivenolie, jojobaolie, hybenkerneolie, hindbærkerneolie, arganolie, rosmarinolie, olivenolie, mandelolie etc. Se mere nedenfor under “Den bedste hårkur”.

Olierne kan bruges til pleje af alle hudtyper. Jeg bruger selv castor olie blandet med koldpresset økologisk hybenkerneolie og morgenfrueolie til hovedbunden, da det mindsker mit psoriasis.

Virker betændelseshæmmende

Studier har påvist, at castor olie, hybenkerneolie, argan olie og morgenfrueolie kan hæmme inflammation (psoriasis udslæt skyldes netop inflammation i underhuden). Det kan du læse mere om her og her.

Det er blevet mere almindeligt i dag at vælge naturlige produkter. Den naturlige ler-shampoo skulle give en sundere hovedbund bl.a. pga. dens indhold af en lang række mineraler. Forskning viser da også at den har mange fordele. Du kan læse mere i artiklen om naturlig shampoo.

Den bedste hårkur?

Vi har sammensat nogle vegetabilske og æteriske olier til en naturlig hårkur for at pleje håret og efterlade det stærkt og glansfuldt. For at opnå smukt og sundt hår er det vigtigt at hovedbunden har optimale betingelser for at kunne ernære håret. Vi har givet vores bud på opskrifter til en hårkur.

Den nedenfor beskrevne opskrift til en hårkur er sammensat udfra kendskab til hvilke olier der plejer og fugter håret. Den kan anvendes på både fugtigt og tørt hår – den kan bruges til alle hårtyper.

Vi har prøvet hårkuren selv, men kan ikke garantere om den virker godt for dig.

Følgende ingredienser bruges til hårkuren

  • 20 ml jojoba oil
  • 15 ml ricinusolie
  • 15 ml arganolie eller morgenfrueolie
  • 5 dråber rosmarinolie

+ 100 ml fordelings-flaske kan købes her
(fx med spids tud for let og nænsom påføring i hår og hovedbund)

Fremstilling af hårkur

Bland først olierne i din flaske og ryst det derefter sammen.  Om det er 50 ml eller mindre, skal du blot tilpasse så det passer dig. Til hår med længde omkring skulderniveau bruges cirka 5 ml svarende til 15-20 dråber.

Anvendelse

Olierne fordeles i håret og hovedbunden, hvor de skal sidde minimum 20 minutter. Du kan med fordel sove med olierne i håret og skylle dem ud dagen efter.

TIP: Sørg så vidt muligt for at skille dit hår med en kam, da du på denne måde lettere kan påføre olien direkte til hovedbunden. Brug ikke for store mængder. Det er nemmest at fordele olierne hvis håret er lidt fugtigt, men ikke nødvendigt.

Når du har spredt olien godt rundt i hele hovedbunden anbefales det at massere hovedbunden grundigt med cirkulære bevægelser, så olien trænger godt ind. Anbring derefter en showercap eller en slags badehætte og skyl det ud næste morgen eller efter minimum 20 minutter.

Hvis ikke du kan lide at have en hætte på, kan det anbefales at bruge et håndklæde over hovedpuden. Hårkuren kan udføres 1-2 gang om ugen eller når håret ser ud til at trænge.
Dit hår vil få glans og blive sundere at se på.
Mængde: Ca. 50 ml
Holdbarhed: mindst 1 år ved opbevaring under stuetemperatur i skygge.
strong>Brug denne simple guide til at blive klogere på hvilken olie til hår eller hud du vil bruge. Guide til valg af olie.

Olierne kan købes økologisk, koldpresset og 100% rene.

Et flot og glansfuldt hår kan opnås gennem naturlige olier. Vi har afsløret hvilke olier der giver dig et smukt hår – vi påstår det er den bedste hårkur.

Castor olie for et glansfyldt og flot hår og hud. Læs mere på https://www.castorolie.dk

Om olierne

Her en kort præsentation af olierne brugt i hårkuren.

Jojobaolie

Jojobaolie er en vegetabilsk koldpresset olie fra jojoba nødderne. Jojobaolie giver håret fugt og smidighed. Det virker naturligt solbeskyttende samt talgregulerende

Arganolie

Arganolie er en vegetabilsk olie, der udvindes fra nødderne fra argantræet (Argania Spinosa). Træerne vokser vildt i Marokkos ørken samt i plantager. Olien indeholder bl.a. store mængder oliesyre samt e-vitamin. Den tilfører hud og hår fugt, næring og virker opstrammende på huden. Dens antioxiderende egenskaber gør den ideel til pleje af tør, skadet og solbrændt hud.

Morgenfrueolie

Morgenfrueolie kommer fra morgenfrueblomsten. Den virker antiinflammatorisk, blødgørende samt helende på hår og hud.

Rosmarinolie

Rosmarinolien er en æterisk olie, der har flere gavnlige egenskaber for hår og hovedbund. Den virker bl.a. mod skæl, hårtab og øger blodcirkulationen. Kan bruges i stedet for morgenfrueolien, men for optimal effekt anbefales det at bruge alle olierne sammen.


Ricinusolie – godt for hår og hovedbund?

Ricinusoliens antibakterielle og antivirale egenskaber kan desuden være en effektiv kur mod hovedbunds infektioner, også kaldet follikulitis. Follikulitis er en purulent betændelse i en eller flere hårfollikler (hårsække). 3 + 2 
Det unikke høje indhold af ricinoleic acid (ricinussyre) i ricinusolien er med til at forbedre blodcirkulationen i hovedbunden, og sikrer derved en bedre ernæring for hårsækkene. Hermed en langt sundere hovedbund og flottere hår.

Ricinussyre bidrager også til opretholdelse af en sund pH-værdi i hovedbunden. Castor olie er endvidere rig på antioxidanter, der støtter keratin i håret. Det anbefales at bruge lidt af gangen, samt at blande olien med en anden mere flydende naturlig olie. Læs om andre olier til håret og hovedbund længere nede.

Bekæmp skæl og irritationer i hovedbunden

I forhold til at bekæmpe skæl og irritationer i hovedbunden er der flere gavnlige olier, der kan benyttes. Castor olie, kokosolie eller argan olie bruges som basisolier. De æteriske olier er dem der indeholder de primære aktive stoffer, der bekæmper skæl mm.
Tea tree olie, rosmarinolie og lavendelolie har grundet deres essentielle fytokemikalie sammensætning gode egenskaber til bekæmpelse af skæl i hovedbunden. Alle disse æteriske olier har i videnskabelige studier vist, at være effektive mod skæl i hovedbunden. Honning har også gode egenskaber mod skæl og pleje af hovedbunden. Læs evt om manuka honning.

Nedenstående opskrift har vi lavet udfra kendskab til oliernes gode egenskaber mod skæl. Dosering kan man selv eksperimentere med for at få den ønskede konsistens. 4

Opskrift mod skæl og irritationer i hovedbunden

Følgende ingredienser kan bruges

  • 30 ml Castor olie (ricinusolie), arganolie eller kokosolie
  • 8 dråber rosmarinolie
  • 8 dråber lavendelolie
  • 6 dråber tea tree olie (æterisk olie)
  • 1 spiseske økologisk honning (evt manuka honning)

+ 100 ml fordelings-flaske
(fx med spids tud for let og nænsom påføring i hår og hovedbund)

Anvendelse

Det anbefales at anvende enten castor olie, kokosolie eller arganolie. Arganolie har en mindre tyk konsistens og højere indhold af Linoleic acid. Der kan selvfølgelig tilføjes mere arganolie/ricinusolie, hvis det ikke rækker. Efterfølgende skal det masseres i cirkulære bevægelser godt ind i hovedbunden og lade det sidde i mindst 20-30 min. Dernæst vaskes det ud med en shampoo. Kan også sove med det natten over (husk at ligge håret på fx et håndklæde).

Andre olier der kan overvejes

Aloe vera gel indeholder mere end 20 mineraler, herunder blandt andre: magnesium, calcium, zink og jern, men også C-vitamin, som virker beroligende på en kløende hovedbund. En presset citron kan også anvendes. Vi har selv god erfaring med Aloe Vera olie.

Tea tree olie er en æterisk olie der har antiviral, antibakteriel og antiseptiske egenskaber. Det gør den i stand til at bekæmpe de skadelige mikrober der forårsager skæl.

Castor olie mod hårtab

Castor olie (amerikansk olie, ricinusolie) har i studier vist sig at kunne generere hårvækst. Ingefær og rosmarinolie har også i videnskabelige studier vist gode resultater hos personer der lider af hårtab. Rosmarinolie og ingefær er der forsket mere omkring, hvorfor disse æteriske olier bør bruges sammen med castor olie.

Følgende ingredienser kan bruges

  • Castor olie
  • Rosmarin olie
  • Ingefærolie eller ingefær juice (Renpresset ingefær/blendet ingefær) 5+6
  • Dermaroller

Anvendelse og fremstilling af olierne

  1. Bland castor olie (20 ml), rosmarinolie (15 dråber) og ingefær juice (ca. 2 spiseskefulde frisk presset ingefær) i en flaske
  2. Fordel det i hovedbunden alt efter din hår-densitet, længde af håret etc. Tilsæt cirka 20-30 dråber i hovedbunden. 7
  3. Det anbefales at denne blanding sidder i håret i cirka 30 minutter eller natten over for optimal udbytte
  4. Gentag dette 2-3 gange om ugen for at forhindre hårtab og for genvækst af nye hår
  5. Brug en dermaroller i 5 min hele hovedbunden efter at olierne er fordel i håret. Læs mere under rosmarinolie.

Andre faktorer der påvirker hårtab

Der kan være mange årsager til hårtab. Hårvækst er påvirket af mange faktorer, bl.a. store fysiske og mentale stress påvirkninger, svær sygdom og operationer. Desuden af:

  • Medicin

Forbrug af medicin kan forårsage hårtab. f.eks. medicinsk kemoterapi, blodfortyndende medicin og antidepressiv

  • Genetiske faktorer

Hårtab kan være nedarvet fra begge forældre.

  • Dihydrotetosteron (DHT)

Hårtab er mest udbredt blandt mænd fordi mandens krop producerer mere testosteron.

  • Overproduktion af sebum

Andre fysiologiske faktorer kan muligvis også forårsage hårtab. Et japansk studie har påvist en sammenhæng mellem overproduktion af sebum i hovedbunden og hårtab.

  • Hormonelle overvejelser

Hårtab hos kvinder er ofte relateret til hormonelle ændringer. Et fald af østrogen i slutningen af graviditeten, kan forårsage at kvinder taber håret oftere. Lavere niveauer af testosteron i hovedbunden kan muligvis forebygge hårtab.

  • Hjerte-kar-sygdomme

Sygdomme i hjertet kan også påvirke tab af håret. Ved åreforkalkning kan det betyde dårligere betingelser for håret.

  • Rygning

Rygning kan også medvirke til hårtab. Rygning forringer blodets evne til at forsyne håret med nødvendige livsvilkår.

  • Vitamin og mineral mangel

Mangel på vitaminer kan føre til hårtab. Vitaminer til håret har altså også betydning for et sundt hår.

Behandling af hårtab og forbedring af immunforsvaret

Tidligere var det udbredt at bruge Castor Olie til at booste immunforsvaret. Videnskabelige studier har bl.a. påvist Castor oliens gavnlige effekter på immunforsvaret, mod hårtab og ricinus communis ekstrakt som en naturlig antioxidant. 4

Et forskningsprojekt fra 2015 har vist at ricinusolien har hårvækst fremmende egenskaber.

Til behandling af hårtab er rosmarinolie en mere veldokumenteret naturlig kilde. Det betyder dog ikke har ricinusolien ikke kan bruges mod hårtab – blot at der er lavet flere videnskabelige studier på rosmarin. Måske en blanding af de to olier vil virke endnu mere effektivt. Læs mere om hårtab. Mineral og vitaminmangel kan også resultere i hårtab, hvorfor du også bør sikre dig at være tilstrækkeligt dækket i din kost. Læs om vitaminer til håret.

Castorolie var tidligere i bl.a. Fjernøsten, Indien og Middelhavsområdet en udbredt olie brugt til at styrke immunforsvaret. Mødre har i følge historiske kilder givet deres børn castor olie forebyggende ved første tegn på sygdom. 3

Studier har vist en øget aktivitet i det lymfatiske system, som er kroppens immunsystemet.

Flere brugere har rapporteret at deres modermærker er forsvundet efter brug af castor olie. 5

Hvordan fjernes olien nemt fra håret igen?

Da castor olie er en smule tykkere i konsistensen end andre olier, kan det være sværere at få ud af håret, hvis du bruger for meget. Døjer du med at få olien ordentligt ud af håret (det har jeg aldrig oplevet), så kan et pisket æg masseres ind i hovedbunden.8 Dette kan hjælpe med at nedbryde olien.

Hvis du har olien siddende natten over, har jeg selv oplevet, at det meste er trængt ind i hår og hovedbund om morgen.

Overskydende castor olie vaskes uden problemer ud med marokkansk ler shampoo eller en almindelig shampoo.

Ved at bruge en tilpas mængde olie, vil den trænge ind i hovedbund og hår uden at fedte.

Kan ricinusolie bruges mod forkølelsessår (herpes)?

Det har ikke været muligt at finde undersøgelser, der har undersøgt ricinusolien egenskaber mod forkølelsessår. Vi ved dog fra tidligere studier, at ricinusolien påstås at have antivirale (virus bekæmpelse) egenskaber. Der er ingen beviser for det.

Tea tree olie har også vist måske at have anti-virale egenskaber mod herpes. Læs mere om forkølelsessår her.

Der er lavet flere undersøgelser der viser at manuka honning og manukaolie har antivirale egenskaber.

I et studie hvor man har sammenlignet konventionel herpes creme med manuka honning har honningen vist at være mest effektiv. Det var dog et lille studie, og andre studier vil måske vise andre resultater. Læs mere om manuka honning.

Ricinusolier fundet hos billigste forhandler

1 https://books.google.co.in/books?id=VuCSBQAAQBAJ&pg=PT6&dq=castor+oil+hair+growth&hl=en&sa=X&ved=0ahUKEwjy5I3B1MrNAhVMq48KHYm8DecQ6AEIOjAB#v=onepage&q=castor%20oil%20hair%20growth&f=false
2 https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3418662/
3 https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/hud/tilstande-og-sygdomme/pustuloese-tilstande/follikulitis/
4 https://www.researchgate.net/publication/269275144_ANTI-DANDRUFF_ACTIVITY_OF_RICINUS_COMMUNIS_L_LEAF_EXTRACTS
5 https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24624885
6 https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/29267793
7 https://alluringsoul.com/ginger-for-hair-growth-dandruff-and-hair-loss/
8 https://wellnessmama.com/35706/castor-oil-hair/
9 https://www.mdpi.com/2079-9284/6/1/13/htm/