Forkølelsessår og behandling

Forkølelsessår og behandling

    Anbefalet til

  • Anbefalinger
  • Behandling
  • Mundpleje
  • Udvalgte

Lider du af forkølelsessår, så kan det være en god ide at læse med her. Forkølelsessår eller herpes simplex virus er meget udbredt. På verdensplan estimeres det at 90 % er smittet med denne virus. Heraf vil ca. 30% opleve gentagne udbrud af disse forkølelsessår.

Et udbrud kan vare i op til 10 dage, og være til stor gene. Det mest brugte medicinske præparat mod herpes er aciclovir creme. Desværre reducerer denne creme muligvis kun helbredelses tiden med en halv dag sammenlignet med ingen behandling. 1 

Findes der ikke en mere effektiv behandling? Måske

forkølelsessår

Forkølelsessår (herpes labialis). Her ses et udbrud på underlæben.

Forkølelsessår og honning

Noget forskning har vist at visse typer af honning er effektivt til behandling af forkølelsessår i forhold til konventionel medicinsk creme. Det er dog nødvendigt med flere studier for at kunne konkludere noget med sikkerhed. 2

For at forstå hvorfor honning kan være effektivt til behandling af herpes, må man forstå hvad honning er og består af. Kort fortalt er honning biernes oplagsnæring, som de indsamler fra blomster nektar, vilde planter, blade samt sukker fra bladlusens ekskrementer.

Honning er altså forskellig alt efter hvorfra den er indsamlet, fra hvilke planter, hvilken årstid osv. Indsamles honningen fx fra områder, hvor der er brugt pesticider, kan indholdet af fytokemikalier i planterne være mindre. Læs her om phytokemikalier.

Honningens kvalitet og egenskaber kan da være af en anden kvalitet. Honning indsamlet af nektar fra fx Manuka træer, som vokser vildt på New Zealand, har vist sig muligvis at være god til behandling af bakterielle- og virusinfektioner. Denne honning er kendt som Manuka Honning.

Manuka Honning mod influenza og forkølelsessår

Manuka Honning er kendt for dens antibakterielle og antivirale (virusbekæmpende) egenskaber, og bruges i dag på bl.a. sygehuse i Danmark til behandling af fx sår og infektioner.

Den indeholder et aktivt stof kaldet MGO, som uddybes i artiklen omkring Manuka honning.

Den resistente bakterie MRSA ser ud til at kunne behandles med Manuka Honning 3+4 . Husk at søge rådgivning hos din læge, hvis du har brug for behandling.

Flere studier har vist at honning virker antiviralt (virusbekæmpende), og måske er effektivt til at bekæmpe influenza. Manuka er altså et utroligt naturligt produkt, som med fordel kan anvendes både til mad og det medicinske honning fx på et sår. 5 . Læs mere om manuka honning.

Forkølelsessår, Tea Tree olie og pebermynteolie

Det er ikke kun honning der påstås at kunne bekæmpe forkølelsessår eller virusinfektion. En anden naturlig kilde der i studier tyder på en effekt er de æteriske olier pebermynteolie samt tea tree olie. Der er dog ikke lavet nok studier til at bevise noget.

Australsk tea tree har antivirale egenskaber og forskning tyder på at den også kan bruges som behandling mod herpes. Forskningen på dette område er dog mere sparsom, men 2 studier peger på en positiv effekt 67.

Nogle brugeres egne erfaringer med tea tree olie kan du læse her. Som en baseolie kan castor olie med sin tykke konsistens anvendes.

Du kan læse mere om tea tree olie og emnet akne i vores artikel hvor vi skriver om uren hud. Her finder du artiklen om akne.

1 https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5724166/

2 https://www.researchgate.net/publication/8431885_Topical_honey_application_vs_acyclovir_for_the_treatment_of_recurrent_herpes_simplex_lesions

3 https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/honning-er-hospitalernes-nye-mirakelmiddel

4 https://ing.dk/artikel/naturlige-bakterier-i-frisk-honning-slaar-mrsa-ihjel-170791

5 https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25523147

6 https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/11338678

7 https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19653195